Studieture i Vesteuropa
Studieture i Vesteuropa
Jeg arrangerer studie- og inspirationsture til byer og regioner i ind- og udland. Fokus er på byudvikling, byplanlægning, arkitektur, miljø og kultur.
Jeg har siden 1998 arrangeret mere end 150 ture til destinationer i Vesteuropa. Jeg har et stærkt og unikt netværk i mange byer og er altid klar til finde aktuelle og interessante emner, der kan give gode, faglige oplevelser med spændende besøg og møder med engagerede oplægsholdere.
Turene skræddersys altid til deltagernes interesser. Mine kunder er typisk kommunalpolitiske udvalg og organisationer, boligorganisationsbestyrelser og firmaer med relation til byggeri og byplanlægning. I et tæt samarbejde med kunden planlægger jeg et passende program, altid på højt fagligt niveau. Vi finder rammerne sammen, så både det faglige og det sociale indhold bliver tilgodeset.
Jeg tager mig af det faglige, men hjælper gerne med at foreslå rejseform, indkvartering, forplejning og evt. kulturelle oplevelser. Hertil har jeg et godt samarbejde med anerkendte rejsebureauer og -agenter.
Sådan tilrettelægger vi en god studietur
- I kontakter mig, når I planlægger at tage på en studietur, og I forklarer jeres ønsker til turen.
- Vi tager en dialog og ser, om jeg kan finde en lokation, der kan matche jeres ønsker.
- Jeg sender jer et overordnet oplæg med et forslag til budget.
- Hvis oplægget passer jer, leverer jeg en samarbejdsaftale. Så vi er enige om mine ydelser, turens tidsfrister og mit honorar.
- Jeg udarbejder en skitse til turens program. Vi aftaler derpå, hvilke forslag jeg skal gå videre med.
- Jeg indgår aftaler med besøgsmål og oplægsholdere (og evt restauranter ol) og udarbejder et endeligt program.
- Vi gennemfører turen, hvor jeg deltager hele vejen. Jeg sørger for, at I kommer godt igennem turen, får en god introduktion til rejsemål og -emner, fører jer frem og tilbage til alle besøg.
I det hele taget sørger jeg for, at I føler jer godt tilpas og har overskud til det faglige indhold og en god social ramme for turen.