Byvandringer i København

Byvandringer i København

København er et skatkammer af historie, arkitektur, byrum og spændende byliv. Få byer i Europa har oplevet en byudvikling som den københavnske i de seneste ti år. Og rigtigt mange steder kan man opleve det på en byvandring af en time eller tos varighed.

Jeg arrangerer byvandringer med passion og personligt indhold. Jeg har ikke kun fokus på byens arkitektur eller historie. En by består af mange elementer. Det fascinerer mig at finde de skæve vinkler i fortællingen om byens udvikling, formidle lokalhistorien og de lokale historier og sammenkoble det med det nye, der bygges og anlægges i hver region. Gerne med et kritisk blik, men næsten altid med en dybtfølt kærlighed til stederne. Jeg arrangerer ture for grupper i alle størrelser og til fornuftige priser.
Oplæg holdes på dansk og engelsk.

Byvandringer i Ørestad

Fokus på byens udvikling

Havneområderne
I stor set alle dele af Københavns havn er der sket store omdannelser fra tidligere tiders havnedrift og industri til nye, levende bydele med blandet bolig- og byliv. Vi ser på det nye, sætter det i den historiske og fysiske sammenhæng og taler om resultaterne. Ikke alt er lige godt. Noget er fremragende, og andet kan diskuteres. Så det gør vi.

Amager Øst og Nordvest
De to bydele har meget til fælles. Tidligere værksteds- og industriområder med meget lidt at byde byen på er nu under omdannelse. En del af det gamle transformeres til nye funktioner, nye boliger og domiciler bygges og noget får lov at stå som tidligere. Begge steder foregår en intens diskussion om, hvor meget der skal ændres i forhold til dette skæve, der står endnu.

Ørestad
Danmarks største eksperiment med at bygge ny by på bar mark er meget tæt på at være udbygget. En udvikling der har strakt sig over 30 år af en bydel, der nu rummer knap 25.000 indbyggere og titusindvis af arbejds- og studiepladser. Ørestad består af forskellige kvarterer. Hver med deres egen identitet. Og det er interessant at se de forskelle, der kommer af udviklingstakten.

Byvandringer til Fisketorvet

Islands Brygge
Det eneste af de omdannede havneområder, der hænger direkte sammen med et velbevaret boligområde, hvor der stadig findes gamle erhverv og institutioner. Men Islands Brygge er også en bydel, hvor der er bygget meget nyt boligbyggeri, og hvor gode rekreative områder er i fokus.

Jernbanebyen
Københavns nyeste omdannelsesområde er meget tæt på et se de første store byggepladser skyde op. På det store, centrumnære område, hvor DSB endnu et par år har sit centralværksted, planlægges i disse år en supergrøn og bæredygtig bydel. Endnu er det sporene af de gamle værksteder, der dominerer, men ideerne er mange og visionære og byen kan bindes sammen med havnen på en helt ny måde.

Grundtvigs Kirke ·  Bjergbyen
Som led i udviklingen af København i starten af 1900-tallet skete en urbanisering af Bispebjerg. Byens nye hospital og kirkegård var anlagt, da kommunen skænkede en grund til den mægtige Grundtvigs Kirke og en tilhørende boligbebyggelse omkring. Historien om kirken og boligernes tilblivelse er fascinerende. I dag står ensemblet som et arkitektonisk og bybygningsmæssigt fyrtårn i byen.

Byvandringer til Islands Brygge

Byvandring i København

Søger I en spændende byvandring i København? Måske ønsker I en tur til de gamle bydele? Eller sightseeing med fokus på byens nye udvikling?

Jeg skræddersyr byvandringer efter jeres ønsker.