Amsterdam / Rotterdam

Amsterdam og Rotterdam besøger man specielt for at se:
Ny og historisk arkitektur, bæredygtig planlægning, klimatilpasset planlægning, LAR-løsninger, trafik- og infrastrukturløsninger, omdannelse af havne- og erhvervsområder, renovering af boligområder, byliv.


Det tager ikke så lang tid at komme til Holland, prisniveauet er fornuftigt og man kan se alt hvad hjertet begærer i forhold til bymæssige temaer. I Holland har man en lang tradition for at tilpasse sig vha planlægning, for at handle med - og dermed omgås - hele verden og for at indrette sig pragmatisk og åbent i forhold til hinanden. Dermed føler de fleste af os sig godt tilpas, og vi kan få en masse ud af et besøg på et par dage.